Salgjerhøj
Udsigten fra Mors` højeste punkt er simpelthen formidabel. Man kan se ud over Thisted Bredning og store dele af Nordthy, det nordlige Mors, Livø Bredning og Fur. Fra Salgjerhøj kan man se 22 af øens 34 kirker.Salgjerhøj er en gravhøj fra bronzealderen og er med andre ord næsten 4000 år gammel. Navnet kommer muligvis af kvindenavnet "Salgjerd".
Salgjerhøj ligger i det landskab, der hedder Flade Klit. Af geologer kaldet Salgjerhøjbuen.
Flade Klit blev fredet i 1966. Fredningen dækker kystområdet ved Hanklit, Svinedal, Skibsted Strand og Salgjerhøj.