Den mest kendte molerformation er den enestående 61 m høje Hanklit, en international turistattraktion, som består af en 40 m tyk molerflage med mørke bånd af 55 millioner år gammel vulkansk aske. Omkring 170 ha af det 10 km lange bakkedrag, der strækker sig langs nordkysten af Mors, er fredet.
Salgjerhøj
Salgjerhøj er en gravhøj fra bronzealderen og er med andre ord næsten 4000 år gammel. Navnet kommer muligvis af kvindenavnet "Salgjerd".
Salgjerhøj ligger i det landskab, der hedder Flade Klit. Af geologer kaldet Salgjerhøjbuen.
Flade Klit blev fredet i 1966. Fredningen dækker kystområdet ved Hanklit, Svinedal, Skibsted Strand og Salgjerhøj.